Overvejelser inden man anskaffer racefjerkræ i haven og
når racefjerkræet skal anskaffes er der flere overvejelser.
Racehøns er en dejlig hobby. Man behøver ikke have særligt meget plads for at holde høns, og de kan sagtens forenes med f.eks. en pæn blomsterhave, så skal hønsene bare have en hønsegård i en anden del af haven.
Det dejlige ved at have høns er den daglige omgang med dem. Høns er aldrig i dårligt humør, men altid klar til at få en godbid eller lidt grønt. Når man beskæftiger sig med dem hver dag, bliver de hurtigt trygge og tillidsfulde.
Hvis man planlægger hønsenes anlæg nogenlunde praktisk, er der heller ikke uoverkommeligt meget arbejde ved at have høns. Huset kan indrettes så det er nemt at gøre rent, fodre, samle æg osv. Går hønsene i en lukket hønsegård er de også beskyttet mod de fleste af de dyr der kunne tænke sig en hønsesteg.
Hønsene spiser alle slags madrester og husholdningsaffald, og giver dejlige friske æg til gengæld. Og hønsekødsuppe eller tarteletter med hønsefyld kogt på ens egen høne smager ekstra dejligt, for man ved at den har levet sundt og alsidigt og haft et godt liv!
Derudover er hønsene underholdende at kikke på, det er sjovt at se hvordan de har hver deres “personlighed” – nogen er nysgerrige og lidt frække, vil måske gerne smutte ud når man åbner døren – andre er lidt mere tilbageholdende – og nogen er gode til at holde fred, og skille de stridende parter, hvis der er optræk til kamp om en ekstra lækker godbid eller den bedste plads på sovepinden.
Hvis man har mulighed for at have en hane sammen med hønsene – det er jo heldigvis ikke alle steder at kommunen eller naboerne gør dette umuligt – er det også meget interessant at se hvordan hanen passer sin hønseflok, holder udkik efter farlige ting og kalder på dem når der er madrester eller korn i farvandet.
Racehøns betyder for nogen også udstillinger. Dette er et kapitel for sig, der kræver noget af både hønsene og ejerne. Hønsene skal udvælges ud fra racens kendetegn – farve – type – kammens form og meget andet, og de skal gøres pæne til udstillingen.
Hvis man er dygtig (og heldig) som avler kan man vinde anerkendelse og præmier på udstillingerne, og kommer til at kende en masse andre hønsefolk.
Men det er også dejligt at se, at når hønsene kommer hjem fra udstillingen og kommer ind i flokken igen, så nyder de at gå og rode og blive lidt beskidte sammen med dem der ikke var “gode nok” til at komme på udstilling.
Foråret betyder kyllinger. Hvis man har en høne der bliver skruk skal man gøre sig selv den tjeneste at få nogle kyllinger. Det er fantastisk at opdage hvordan en skrukhøne kan “fjernstyre” kyllingerne. Hun siger hvad de må spise og hvornår, og hvis hun siger at de skal lade noget ligge, så rører de det ikke!
Blandt kyllinger er der ingen uvorne unger der lige skal prøve alligevel – hvis “mor” siger nej, så er det nej!
Kyllinger kender de forskellige lyde for: Spise, pas på, gem jer, osv. Alle kyllinger reagerer på de lyde ligegyldig om de er ruget ud af skrukken eller er ruget ud i rugemaskine og sat ind under skrukken bagefter.
Kyllingerne vokser hurtigt, og ved nogle racer kan man allerede efter få dage se om det bliver haner eller høner.
Det sværeste ved at have kyllinger, og høns i det hele taget, er at løsrive sig fra at kikke på dem. Det kan man bruge rigtig lang tid på.
Noget af det gode ved at have en hobby, er kontakten med andre mennesker med den samme hobby.
Rundt om i hele landet er der lokale klubber hvor racefjerkræavlerne mødes.
På siden Racefjerkrae.dk/lokalklubber kan der findes en klub i nærheden hvor du bor.
I klubberne arrangeres der ture rundt til de forskellige medlemmer hvor man kan få en snak og udveksle gode ideer, og en gang om året en større udflugt til et andet sted i Danmark, hvor vi besøger fjerkræavlere dér og derved lærer andre med samme interesse at kende. Desuden er bestyrelsen altid klar med et godt råd, og kan formidle kontakten medlemmerne imellem.
Overvejelser inden man anskaffer racefjerkræ i haven
Gode råd
- Ønsker man at holde høns af økonomiske grunde ?
- Ønsker man at holde høns for at have noget særpræget og spændende at se på i haven ?
- Ønsker man en kombination af begge dele ?
- Er man i stand til at slagte dyr ?
- Har man tid til at fodre og vande 2 gange dagligt ?
- Har man tid til at rense ud i hønsehuset tit ? ( mindst en gang om ugen )
- Hvad mener naboerne ?
- Er det tilladt at holde fjerkræ der hvor man bor ?
- Må der holdes hane ?
- Har man mulighed for at indrette et hus med løbegård til den ønskede race ?
- Har man familie og venner til at passe fjerkræet, når man ikke selv kan ?
- Må fjerkræet løbe frit rundt i haven ?
Når disse overvejelser skal gøres er det en god ide at have kontakt til en racefjerkræforening.
Der vil muligheden for at få kontakt til mennesker som kender lidt til de forskellige problemer være tilstede.
Der vil også være mulighed for at få kontakt med opdrættere der netop har den race som passe til de forhold, man kan byde fjerkræet.
En god ide er også at besøge en racefjerkræudstilling, her vil der være mange forskellige racer at se på og der vil måske være mulighed for at snakke med opdrætteren af den race man havde tænkt sig at have gående hjemme.
Racefjerkræforeningen vil også kunne vejlede om hvordan hønsehuse og løbegårde skal indrettes, så dyrene har de bedste forhold og hvor den daglige pasning er lettest mulig.
Når racefjerkræet skal anskaffes er der flere overvejelser.
Sunde og raske dyr har/er :
- glat fjerdragt, der skinner og ikke har bare pletter
- stærk rød kam og hagelapper
- glade skinnende øjne, der kigger opmærksomt
- relativt faste ekskrementer
- rene fjer omkring rumpen
- pæne glatte ben uden kalkagtige belægninger
- livlige og nysgerrige, ikke oppustede og stillestående
- ivrigt fødesøgende
- glade sandbadere
- flittige til at rense fjerdragten
- fri for utøj, undersøg ved gumpen og under vingerne